VELKOMMEN TIL KRISTIANSMINDE

Kristiansminde er et nybygget område, som startede sin oprindelse med byggeri af villaer i starten af år 2000. Siden hen er der kommet flere villaer og rækkehuse til. Området ligger meget naturskønt med marker omkring sig, og de små stier mellem bebyggelserne giver rig mulighed for, at du som børnefamilie kan komme vidt omkring i trygge omgivelser i Roskildes vestligste del. Der er endvidere kort afstand til Roskildes Golfklub, hvor du blandt andet har mulighed for at nyde den dejlige mad på Restaurant Birdie og spille en omgang golf. Golfklubben tilbyder en 9 og en 18 hullers bane.
Skal du handle, så er der kort afstand til Hyrdehøj centret. Hyrdehøj centeret byder blandt andet på Kvickly, Fakta, fitnesscenteret ”Life Club” og Hyrdehøj apotek. I forbindelse med centeret ligger der en lokal tankstation med vaskehal.
Ønsker du at dyrke sport er der mange muligheder, da området ligger op til Hyrdehøj og i kort afstand til Svogerslev, men også i kort afstand til Roskilde Boldklub og Kildegården i Roskilde Vest. Svogerslev er kendt for sit stærke foreningsliv, som føres an af Svogerslev Boldklub beliggende i den østlige ende af Svogerslev for enden af Tværengen. Her trænes der fodbold og spilles kampe i ivrig stil og klubben rummer alle generationer - fra 5 års alderen til super veteran/old star. Er man ikke til fodbold, tilbyder Svogerslev Gymnastikforening gymnastik og bevægelse for alt fra babyer til seniorer. De tilbyder et yderst varieret program med alt fra zumba, CrossGym, floorball, pilates, yoga mv. Foreningen tæller næsten 400 medlemmer. Aktiviteterne forgår i salen på Nordgårdsskolen, i Lynghøjhallen ved siden af Lynhøjskolen eller i Salen ved siden af Lynghøjhallen. I Roskilde Vest hører Roskilde Boldklub til. Klubben har omtrent 700 medlemmer. Roskilde Idrætspark er også hjemsted for Roskilde FC, som sæson 2021-22 spiller i 3.division. Tæt ved boldklubben findes også Kildegården. Kildegården er et center for en lang række forskellige aktiviteter inden for idræt, kultur og fritid. Kildegården består af en række huse, som ligger i en klynge, og hvor hvert hus har en funktion eller tiltænkt formål. Kildegården består af Idrættens Hus, Kildegårdshallen, Kunstens Hus, Musikkens Hus, Oplysningens Hus samt nogle tilhørende udearealer.
Idrættens hus, som er et nyere idrætshus fra 2018 på 4.510 m², som består af en springhal, trampolinhal, bordtennishal, 2 gymnastikhaller og 3 bevægelsessale. Desuden har aftenskolerne deres bevægelsesfag i huset hvor man bl.a. kan dyrke yoga, thaichi, pilates, familie yoga, tango og qigong.
Har du mindre børn der skal i daginstitution, er der tom muligheder i nærområdet. Børnehuset Bella Luna, som har økologisk guldmærke, hvilket betyder at institutionens økologiprocent er over 90%. Bella Luna er en integreret institution, som lægger stor vægt på at være i det nære miljø, men også at børnene kan få lov til at udforske de omkringliggende miljøer.  Du kan også vælge børnehuset Wiemosen, der er en integreret institution. Her er legepladser, værksted og så har institutionen købt christianiacykler, som de tager de små med på tur i.
Har du børn som skal gå i skole, så tilhører de Tjørnegårdsskolen. Skolen er en grøn skole med fokus på økologi og ressourcer i alle fag. Skolen arbejder for at opnå det grønne flag, som betyder at der er 7 trin som skal indarbejdes. Grønt råd, grøn vision, grøn revision, grøn handleplan, grønne handlinger, grøn undervisning og informer og involver. Et nyt og spændende undervisningsmateriale for mellemtrinet hvor 12 naturoplevelser er særligt i fokus. Der tilbydes også naturens uge og den lille spejderuge.
Skal du med offentlig transport kan du tage med bus 201A, 226 eller 231, som stopper ved Kristiansminde Plejecenter.