VELKOMMEN TIL VINDINGE

Vindinge er en landsby, 5 km. sydøst for Roskilde, med knap 3.000 indbyggere. Byen er kendt for sit stærke foreningsliv med Vindinge IF og Vindinge Kulturcenter i frontspidsen. Vindinge Kulturcenter tilbyder fællesspisning hver tirsdag, foredrag og anden underholdning. Vindinge IF er en forholdsvis stor idrætsforening, som holder til på Sandvejen 28. Klubhuset er rammen om klubbens fodbold- og mødeaktiviteter, med en placering ud til dejlige frie arealer og med fine parkerings forhold. I klubhuset er der tillige en kiosk, der sælger drikkevarer, mad og slik. Klubben tilbyder et yderst varieret udbud af sportsgrene, herunder fodbold, håndbold, multibold, høvdingebold, badminton, basketball (sommerkursus), gymnastik, indoor cycling, motionscenter, løb (inkl. trail løb), MTB, Cross fit, yoga og Esport. Aktiviteterne foregår enten i Vindinge Hallen eller dennes motionscenter på Østre Vindingevej 221, på boldbanerne ved Sandvejen 28 samt i naturen omkring Vindinge; f.eks. i Hedeland.
Appellerer ingen af de ovenstående aktiviteter til dig, så tilbyder Vindinge også sang i Vindingekoret, ridning i Vindinge Rideklub eller golf i Hedeland Golfklub. Vindingekoret hører til på Vindinge Skole og Vindinge Rideklub, der ligger sydøst for byen på Mosestykket 21, tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter herunder elevskole-/privatundervisning, rideskoleparter og privatopstaldning. Hedeland Golfklub tilbyder både en 9 hullers og 18 hullers golfbane samt tilhørende klubhus, restaurant og pro shop.
Har du børn i skolealderen, så tilbyder byen også dette. Vindinge Skole er en tosporet landsbyskole med fokus på trivsel og undervisning på et højt fagligt niveau. Skolen har knap 400 elever fordelt på 0.-9. klasse. Der er ca. 20 elever i hver klasse. Skolen arbejder tæt sammen med elevernes forældre, som alle hjælper til, for at styrke skolen tiltag af arrangementer. Skolen samarbejder med SFO og klub.
For den mindste generation er der Vindinge Børnehave, Daginstitution Hjortkær og Vindinge Private Pasningsordning
Har du brugt for indkøb til hverdagens fornødenheder, så har Vindinge sin egen ”Min købmand”, således mange indkøb kan klares, uden at skulle sætte nøglen i tændingen.
Af naturoplevelser ligger Hedeland i kort afstand til Vindinge. Hedeland er opstået på baggrund af, at der i at der i slut 70’erne opstod politisk vilje til at udnytte de gamle grusgrave til rekreative formål. Området er i dag endnu ikke fuldt udnyttet og det bliver man først når Hedelandsområdet er tømt for grus. Hedeland rummer i dag en veterantogbane, en minijernbane, opholdspladser og grillsteder, gang- og cykelstier, MTB spor, hundeskov, ridestier, legepladser, power fitness bane og en skibakke.
Skal du bruge offentlig transport, så kører 600S. Ruten starter i Hillerød, kører over Gørløse, Slangerup, Ølstykke, Jyllinge og gennem Himmelev, inden det rammer Roskilde St. Herfra kører den videre med Vinding, Tune, Greve og har endestation på Hundige St.