VELKOMMEN TIL ROSKILDE SYD


Den sydlige del af Roskilde er af meget varieret karakter, med både villakvarterer omkring Roskilde Hospital, spredte større ejerlejlighedsbyggerier, det nye Musicon kvarter samt mindre erhvervsområder. Derudover ligger kommunens nyere Rådhus fra 2010 også i Roskilde syd i kort afstand til hospitalet. Musicon er Roskildes nyeste kvarter, der bygger på bæredygtighed, kreativitet og iværksætteri. Kvarteret er under opførsel og vil, når det er færdigudbygget, rumme 1.000 boliger.
Har du børn der skal i daginstitution, så er der for de mindste børn vuggestuerne Lærken og Mariehøj. Derudover forefindes der 5 børnehuse (integrerede institutioner); Børnehuset Reden, Børnehuset Kastanjen, Børnehuset Hobitten, Børnehuset Nova og Børnehuset Spirrevippen. Dertil er der også to børnehaver; Børnehaven Solsikke og Børnehaven Engblommevej.
Når børnene kommer i skolealderen, er det Hedegårdenes Skole og Østervangsskolen, der dækker Roskilde Syd. Hedegårdenes Skole har ca. 400 elever fordelt på klassetrinene 0.-9. klasse. Skolen er fortrinsvis to sporet med relativt små klasser både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Det giver mulighed for, at se det enkelte barn både fagligt, personligt og socialt. Skolens værdier bygger medborgerskab, bæredygtighed og globalisering. Østervangsskolen har ca. 550 elever fordelt på 0.-10.kl. Skolens værdigrundlag har fokus på at den enkelte elevs udvikling og læring er i fokus inden for fællesskabets rammer samt at eleverne tilegner sig de forudsætninger, der er grundlaget for selvudvikling og for at skabe livsglæde og harmoni med sig selv og sine omgivelser.
Ungdomsuddannelsesstederne Roskilde Handelsskole og HTX Roskilde er også beliggende i Roskilde Syd.
Roskilde Dyrskueplads, som er hjemsted for en række af byens arrangementer, er ligeledes beliggende i Roskildes sydlige del. På pladsen afholdes naturligvis Roskilde Dyrskue. Det er landets største og afholdes årligt i slutningen af maj. Europas næststørste festival med 130.000 gæster - Roskilde Festivalen - holder også til på pladsen. Festivalen afholdes i slutningen af juni og byder på et stort musikprogram med alt fra store internationale kunstnere til nyere og mere ukendte up-coming kunstnere.
Pladsen anvendes ligeledes til når cirkus kommer til byen og derudover afholdes Roskilde Kræmmermarked også til på pladsen – i starten af maj og i midten af august. Det er desuden på Dyrskuepladsen at der tilbydes det store årlige salg af fyrværkeri mellem den 15. december og 31. december.
Af offentlig transport tilbydes forefindes rute 206, 208, 212, 220 samt 600S. Derudover ligger Roskilde Syd i fornuftig afstand til Roskilde St.