Margrethekær 9, 4000 Roskilde

Flot villa fra 2021 med moderne planløsning i Roskilde

På en børnevenlig placering med stisystemer rundt i området finder I denne nye villa med flotte lysindfald og gennemgående lækre materialer. I skal blandt andet se frem til ekstra loftshøjde og en dobbelt garage i sammenhæng med boligen. 210 m2 fordeler sig over et dejligt opholdsmiljø, fem værelser, to badeværelser og et bryggers. Udenfor venter en nem have med terrasse samt udsigt til grønningen øst for villaen. Velkommen til.

Ejendommen fra 2021 præsenterer sig stilrent og moderne med den hvide facade, som er muret op med eksklusive, lange mursten.

Det første, der møder jer, når I træder indenfor er det smukke gulv i sildebensmønster, som breder sig i hele boligen med undtagelse af badeværelser og bryggers. Via fordelingsgangen bliver I ført forbi fire værelser, som ligger side om side med et badeværelse i mellem. På modsatte side befinder en oplagt forældreafdeling sig med et badeværelse en suite. Dette badeværelse skiller sig ud med dobbelt regnbruser og kar afskærmet af en glasvæg.

Videre kommer køkken-alrummet, hvor HTH VH-7 køkkenet fremstår skarpt og moderne med mørke fronter og integrerede hvidevarer, der sørger for gode rammer for madlavningen. Rummet løftes yderligere af gulv-til-loft-glaspartier, som lukker lyset ind. Disse kan også trækkes til side, så I åbner ud til terrassen. I åben forbindelse hertil udfolder en stueafdeling sig, hvor familien kan samles til hyggelige aftener i det bløde møblement.

Udenfor venter skønne, solrige terrasseområder, der både er overdækkede og åbne, hvor I kan nyde sommeren. Haven er nem og giver plads til leg og boldspil på plænen.

I bosætter jer i et børnevenligt område tæt på Hyrdehøj Skov og golfbanen. Pasningstilbud ligger omkring 600 meter væk, mens indkøb og skole findes inden for halvanden kilometer.

En villa, der skal opleves. Ring i dag og book en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.