Hjørnegårdsvænget 4, Brordrup, 4621 Gadstrup

Mulighedsfyldt villa med naturskøn beliggenhed lige uden for Gadstrup

Ønsker I at skabe jeres drømmebolig? Så skal I vende blikket mod denne villa lige uden for Gadstrup. Her får I rig mulighed for at sætte jeres eget præg, så det kommende hjem bliver præcis, som I ønsker det. Selvom flere ting skal ændres, står én ting fast, og det er den gode beliggenhed på en børnevenlig stikvej med smuk udsigt til marker og søen. Velkommen til Hjørnegårdsvænget 4.

Samlingspunktet er den store stue med et skønt lysindfald, hvilket skaber en luftig rumfornemmelse. Herfra er der udgang til terrassen, som på harmonisk vis forener inde og ude.
Køkkenet byder på en praktisk spiseplads, som gør det muligt at prioritere samvær på tværs af madlavning og forskellige aktiviteter.

Boligen rummer også tre værelser, hvor I udover et soveværelse kan indrette jer med enten børneværelser, et kontor eller et hobbyrum. Videre er der to badeværelser, hvoraf det ene er særligt praktisk med plads til vaskemaskinen. Endelig er der et bryggers med separat indgang.

Udenfor kan I se frem til en dejlig, niveauinddelt have, som bliver det naturlige omdrejningspunkt i sommerhalvåret. Her er en græsplæne til børnenes leg og aktiviteter i det fri, mens den solrige terrasse indbyder til frokost under åben himmel. Som bonus har haven og villaen en smuk udsigt over søen og markerne.
Beliggenheden er pragtfuld, hvis I ønsker rolige omgivelser tæt på naturen og samtidig have hverdagens gøremål inden for overskuelig rækkevidde. I bosætter jer på en børnevenlig stikvej med bus og daginstitution inden for 900 meter, mens Gadstrup Skole, Gadstrup Station, sportsfaciliteter og indkøb er en kort cykeltur væk. Afslutningsvis får I nem adgang til motorvejen, hvorfra København kan nås på 40 minutter, mens køreturen til Roskilde kan klares på et kvarter.

Kom og se mulighederne.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.