Midgård 8, 3600 Frederikssund

Udsigtsvilla i attraktivt liebhaverkvarter

Panoramaudsigten over Roskilde Fjord er bare én af flere herlighedsværdier, som følger med, når I bosætter jer i dette eksklusive kvarter. Boligen har 180 grader udsigt~ over fjorden, ligesom haven strækker sig helt ned til Klinten. Ejendommen har egen energiforsyning i form af jordvarme og solceller, så der er fordele både økonomisk og klimamæssigt.

Der er god plads og mange kvadratmeter i vente, og den vilde udsigt kan blandt andet nydes fra opholdsrummene, hvor kæmpestore vinduer giver det imponerende fjordvue de bedste forudsætninger. Således er der både spisestuen ved køkkenet, den store dagligstue med pejs og udestuen at samles i med vand og natur som en smuk kulisse. I alt fem værelser, to badeværelser og et gæstetoilet sørger for, at den pladskrævende familie vil befinde sig godt her. Tre af værelserne har desuden udsigt til vandet.

En bred trappe inviterer jer nedenunder, hvor gildesalen har pejs, og ligeledes er der vaskerum, værksted, et ekstra toilet og tre disponible rum, som giver flere muligheder. Desuden er der en indbygget garage på ejendommen.

Det er den store have, der fuldender boligidyllen og tilbyder flere kvadratmeter, som er solrige og ikke mindst præget af den sublime udsigt til fjorden. Således kan I fra terrassen spejde over vandet mod Frederiksværk eller kigge mod syd og se den gamle Kronprins Frederiks Bro. Grunden munder direkte ud til Klinten Strand og stisystemer til løberuten og de lange gåture.

Samtidig er beliggenheden tilbagetrukket fra byen, da ejendommen ligger for enden af den lille, hyggelig og stille blind vej. Tag cyklen eller bilen til Frederikssund centrum med indkøbsmuligheder og station. Et andet plus er folkeskole og flere ungdomsuddannelser i en radius af mindre end to kilometer.

Kom ud og slip jeres boligdrømme løs - book en fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.