Hovedgaden 1A, st., 4623 Lille Skensved

Flot 2 værelses på central adresse i Lille Skensved

Er du på jagt efter en lejlighed til dig selv eller måske en lækker begynderlejlighed, hvor du og kæresten kan flytte sammen? Så bør du se nærmere på denne toværelses ejerlejlighed på Hovedgaden 1A. Lejligheden ligger i stueetagen i en ejendom fra 1917, som er konverteret til lejligheder, og den lyse bygning står i dag i flot stand med facader og vinduer, der er malet så sent som i 2023. Til lejligheden hører desuden et kælderrum, og fælles aflåst cykelskur.

Indenfor kan du se frem til en flot og yderst velholdt bolig, der siden 2006 regelmæssigt er blevet malet og har fået lakeret gulve. Stue og køkken ligger i åben forbindelse med hinanden og har et behageligt lysindfald i løbet af dagen fra vinduer mod syd og vest. Køkkenet er et stilrent Svane-køkken med metalgreb på de hvide fronter, og her får du rigeligt med skabsplads samt en ovn i behagelig arbejdshøjde. Soveværelset har en fornuftig størrelse, og lejligheden afrundes af et pænt badeværelse holdt i tidløse, grå nuancer med bruseniche, og plads til vaskesøjle. Der er endvidere el gulvvarme på badeværelset.

Fra køkkenet er der udgang til en privat, sydvendt terrasse, hvor du kan nyde sommervejret omkranset af lægivende buske. Får du brug for mere plads, er der yderligere brugsret til fælleshaven, som har en stor plæne, grønne buske og træer samt en hyggelig bålplads.

Du bosætter dig på en adresse i gåafstand fra indkøbsmuligheder i et hyggeligt lokalsamfund med et aktivt foreningsliv. Pendlingen bliver også nem med bus og Lille Skensved Station lige i nærheden, hvorfra du kan tage regionaltoget mod Roskilde, Næstved og Køge, og fra sidstnævnte kan du tage S-toget ind mod hovedstaden. Har du bil, er der heller ikke langt til motorvejen, som fører dig til København centrum på 35 minutter.

Kontakt os for fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.